2.2.07 Rød mørk

Projekttype Erhverv
Byggeår 2016
Anvendte produkter 2.2.07

Kanonhuset

Trelleborggade 7, 2150 Nordhavn
Arkitekt: Entasis
Bygherre: Kanonhuset Aps
Ingeniør: Klaus Nielsen Rådgivende Ingeniørfirma
Opført: 2017

I rækken af nye murstensbebyggelser, der de seneste år er blevet opført i Århusgadekvarteret i Nordhavn, skiller Kanonhuset sig ud. Det kan noget mere; noget andet. Bygningens æstetik og fine detaljering, måden hvorpå funktionerne er stablet, etage for etage, samt samspillet med konteksten gør byggeriet til noget særligt.

Huset, der er tegnet og opført af Entasis, fremstår som et arkitektonisk eksperiment. Med frygten for det generiske i en ny bydel lurende under overfladen udfordrer Kanonhuset konventionerne med dets indlevelse i stedets historie, dets brug af materialer og fordeling af funktioner. Bygningen efterlader et nyskabende helhedsindtryk og et interessant indblik i, hvordan man kan udfordre de ofte snævre rammer for nybyggeri.

Kilde: Arkitekten.dk