3.4.78 Black Beauty

Projekttype Etagebyggeri
Byggeår 2015
Anvendte produkter 3.4.78

Bryggeblomsten

Det solitære tårn Bryggeblomsten markerer ankomsten til Islands Brygge som et smukt og monumentalt vartegn for byen.

På grund af bygningens helt særlige placering har det fra start været Mangor & Nagels ambition, at netop dette hus skulle være noget særligt og himmelstræbende.
Grundplanens takkede form, der er dannet ved at rotere to ens kvadrater indbyrdes 30 grader, skaber de mange lodrette facadelinjer, der understreger tårnets vertikalitet. I sollys står bygningen smuk, livlig og relieffyldt på de vinklede bygningsflader.
Tårnets arkitektoniske helhedsindtryk opleves som enkelt og sammenhængende, med en materialitet i få, nøje afstemte gedigne materialer, med blådæmpede tegl i varme toner, anodiseret aluminium i bronzetone og klart glas.
I forbindelse med udformningen af bygningen har vi prioriteret boligernes indretning - at de er veldisponerede, og at udsyn og dagslysforhold er optimale. Samtlige lejligheder har vinklede altaner. Dette giver stor fleksibilitet i forhold til sollys og læ. Bygningens facetterede form er endvidere udnyttet, så samtlige opholdsrum opleves gennemlyste, og man opnår varierede udsyn ud over Islands Brygge og Amager Fælled.

”Grundplanens takkede form understreger tårnets vertikalitet med sine mange lodrette linjer, og i sollys står bygningen smuk, livlig og relieffyldt på de vinklede bygningsflader.”

Arkitekt:
Mangor & Nagel Arkitektfirma A/S
Claus Jørgensen, kreativ chef, arkitekt MAA
Kalle Jørgensen, arkitekt MAA, 

Bygherre: PKA/FB Gruppen