Vinterbekendtgørelsen træder i kraft 1. oktober og er gældende frem til 30. april.
Ufravigelige krav ved vintermuring:
- Planlæg vintermuring i god tid.
- Anvend altid tørre mursten.
- Brug ikke klinkbrændte sten, medmindre murværket overdækkes og opvarmes, således at temperaturen ikke kommer ned under 5°C.
- Fjern emballagefolien fra stenene, hvis dette er muligt, eller fjern folien i toppen.
- Overdæk murstenene med vintermåtter eller anbring dem i et telt straks efter modtagelsen.
- Tildæk og beskyt mørtlen mod vejrliget straks efter modtagelsen.
- Tildæk og beskyt cementen mod fugt straks efter modtagelsen.
- Brug op til 80°C varmt vand i mørtlen i perioder med temperaturer under 5°C.
- Eller tilsæt ethanol til mørtlen i perioder med temperaturer under 5°C., min. 1 liter og maks. 4 liter ethanol pr. 100 liter mørtel, men kun til mørtler med max. 55% cement af den samlede bindemiddelmængde. Dog ikke til mørtler, der er færdigfremstillede på fabrik, medmindre det anvises af producenten.
- Isoler murbaljer ved lave temperaturer.
- Hold altid murværket afdækket i hele byggeperioden, når der ikke mures.
- Afsyr ikke i perioder med frost.
- Fjern sne fra etagedæk.
- Hold vand på dæk væk fra murværket.
- Sikrer ved efterfugning, at murværket har en sugeevne, således at fugemørtlens vandindhold kommer ned under 7 vægt%, inden der dannes is i mørtlen.
Læs mere om vintermuring her...
Læs mere om muring med imprægnerede sten om vinteren her...