Søg
DanskSvenskaDeutschEnglish
Language
Produkter Referencer Husdesigner Vi viser, hvem vi er Presse Kontakt os Sitemap
Egernsund Tegl
vis hvem du er

Rengøring af murværk

Der skal altid mures så rent som muligt. Nogle af de mursten, der er populære i dag, tåler ikke eller kun lidt syre.

Ny afrensningsmetode - til gavn for murværk og miljø

Umiddelbart efter at der er opmuret, "børstes" overskydende mørtel af med en skuresvamp. I den forbindelse fjernes evt. mørtelrester på stenene.

Dette kan gøres med eller uden håndtag. Begge metoder er lige anvendelige.

Fordelen er, at svampen ikke på samme måde som en børste kommer ind i fugerne, og der trækkes ikke mørtel ud på stenene.

Afhængig af stentype og den anvendte mørtel efterlades murværket i et relativ rent udseende.



Afrensning-handskesvamp.jpg
Afrensning-hndtagsvamp.jpg


Umiddelbart efter opmuring, når mørtlen er tørret i overfladen, kan afrensningen med vand eller syre påbegyndes.

Hvis mørtlen ikke er tør i overfladen, skal man passe på ikke at trække mørtelslør ud på stenene.

Til afrensningen bruges spand med ruller og bræt med skumgummisvamp. Svampen presses hen over rullerne, hvorfor den kun er fugtig under selve aftørringen af murværket. 

Med denne metode bruges væsentligt mindre syre (under 1/3 af det normale behov) til gavn for murværket og miljøet.

Samtidig mindskes risikoen for at påføre murværket uoprettelige syreskader.



Afrensning-vaskesvamp.jpg
afrensning-spand.jpg


Hvis der anvendes syre, skal det være færdigblandet murersyre i 1:20 eller svagere.

Behovet for syre vurderes i hvert enkelt tilfælde afhængig af den aktuelle tilsmudsningsgrad af murværket, der anvendes altid så lidt syre som nødvendigt.

Læs mere om afsyring af murværk her...

Senest revideret 1. juni 2006.

Egernsund Tegl amba . Sundgade 3 . DK-6320 Egernsund . T: +45 7444 2540 . F: +45 7444 2643 . E: salg@egernsund-tegl.dk . CVR-nr 25122100