DK
DK

Helligsø Teglværk A/S

Teglværket er sandsynligvis bygget i kompagniskab af gårdejer Jens Thomsen og teglbrænder Chr. Sindbjerg fra Ydby.

Sindbjerg forsvinder hurtigt ud af historien, men indtil 1906 var familien Thomsen ejere/medejere af værket. Det år blev Helligsø købt af bestyrer Mikkel Lund, men allerede i 1908 blev teglværket overtaget af M. Kjeldsen.

I 1925 blev det købt af et interessentskab. Jacob Hestbech og Hans Hansen købte Helligsø i 1933, men senere trak Hestbech familien sig ud igen. Familien Hansen er i dag hovedaktionærer i teglværket.

Helligsø Teglværk er måske bedst kendt for sine røde vingetagsten, som man producerede frem til 1995. Den ene af teglværkets produktionshaller er bygget omkring den gamle ovnsbygning. Et sådant genbrug af gamle bygninger finder man på størstedelen af de danske teglværker, men som noget specielt er tørreriet, der oprindeligt befandt sig over ringovnen bevaret.

Går man blandt de tætstillede tørrereoler, fornemmer man hvordan her har været, da tørreriet stadig var i brug. 

Grundlagt 1874 eller 1878
Ejer Hans Chr. Hansen Holding
Kapacitet 18 millioner sten
Lergrave Ved teglværket samt Hvidbjerg, Hjerm og Ginnerup
Forarbejdning Kollergang, 2 valseværker bokssystem med 4 bokse Siebrundbeschicker 
Vådpresser Strengpresse, blødstenspressere
Tørring

Kammertørring, 1968

Brænding 70 meter tunnelovn fra 1973 
(1874/78-1925: Kammerovn. 1925-1971: Ringovn)
Transport Bemandet traversvogn. Sætte-, aftage- og pakkemaskiner
Bemanding 11 mand og 3 funktionærer  
Produkter Maskin- og blødstrøgne facadesten i forskellige nuancer samt sten til bagmur. Overligger og formsten.  Samtlige typer produceres i forskellige formater.
Egernsund Tegl ambaSundgade 3DK-6320 EgernsundT: +45 7444 2540F: +45 7444 2643E: salg@egernsund-tegl.dkCVR-nr 25122100Salgs- og leveringsbetingelser